Toldboden
Toldboden
Oplev skiftende udstillinger om kulturhistoriske emner og ny kunst
Østfyns Museer og Kerteminde Kunstforening viser på skift udstillinger i den gamle toldbod i Kerteminde. Østfyns Museer viser blandt andet udstillinger om lokalhistoriske emner.
Kertemindeegnens kulturhistorie
Toldboden er én af de ældste bygninger i Kerteminde. Den blev opført af Odense-købmanden Niels Bager omkring år 1590, da Kerteminde fungerede som havneby for Odense.
Toldbodens historie
Toldboden er én af de ældste bygninger i Kerteminde. Den blev opført af Odense-købmanden Niels Bager omkring år 1590, da Kerteminde fungerede som havneby for Odense.I 1659 under Svenskekrigen benyttede svenskerne bygningen som hovedkvarter, og da den dansk-hollandske flåde skulle tilbageerobre byen, blev bygningen skudt i grus og først genopført i 1735, som årstallet på facaden angiver. Frem til 1800 udgjorde den det eneste grundmurede, verdslige byggeri i Kerteminde.
Fra 1848 til 1970 indeholdt bygningen den funktion, der har givet den det nuværende navn, nemlig Toldboden.
Toldboden bliver i dag brugt som udstillingsbygning for Østfyns Museer og Kerteminde Kunstforening.
Praktisk info:
Åbningstider: Onsdag-søndag kl. 13-17
Gratis entré for alle
Tilgængelighed:
Adgangen til Toldbodens udstillinger er via en kort trappe, og for at komme til udstillingssale på første sal skal man videre ad en trappe. Der er desværre ingen elevator. Vi er selvfølgelig klar med en hjælpende hånd, hvis der er behov for det.
For mere info:
Udstillinger med Østfyns Museer: https://ostfynsmuseer.dk/toldboden/
Udstillinger med Kerteminde Kunstforening: https://toldboden-kunst.dk/