Martofte Bed & Breakfast
Martofte Bed & Breakfast
Velkommen til Martofte Bed & Breakfast. Vi bor i et helt unikt område ikke langt fra dejlige strande, smukke udsigtspunkter og ægte nordfynsk idyl. Fynshoved er særlig kendt for at være besøgssted for ivrige lystfiskere, mangfoldige fuglearter, livsnydere og historieelskere. Blandt de mange tilbud til friluftselskere finder man kajakroning, vandreture, dykning, rideture og meget andet.
Femten minutter fra vores lille oase ligger Kerteminde by og den er bestemt også et besøg værd for de handlingslystne. Kerteminde byder på historisk, dansk arkitektur, lækre strande, fine butikker og ikke mindst fyns bedste isvafler.
Vi har boet på Fynshoved i over 35 år og byder jer velkomne med åbne arme. Hos os bliver I altid mødt med et smil, og I kan få al det privatliv eller alle de oplevelser, I ønsker. Vi byder gerne ind med forslag til spændende aktiviteter i nærområdet, og vi glæder os til at byde jer velkommen til Martofte Bed & Breakfast.