KKart by Annette Fuhr
Det nordiske er en stor inspiration for kunstner Annette Fuhr.
Annette Fuhr er billedkunstner med grafik og maleri som hovedområde. Siden hun debuterede i 1993 på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus har symbolisme og naturens - menneskets iboende kraft været det, der har båret hendes motivation til at skabe billeder.
I det sidste årti har Fuhr ladet sig inspirere af den nordiske naturånd. Ved Kerteminde Fjord, hvor hun bor nu, i de omgivelser er der meget af den ånd, oplever hun. På den modsatte side ligger Ladbyskibet for anker og med hendes interesse for vikingeskibssejlads blev hendes nysgerrighed omkring oldnordiske tegn og symboler skabt.
”Når jeg er i mit bedste flow, flyder mine drømme og de symboler der er skabt i en anden bevidsthed sammen og bliver til stærke nutidige budskaber”, udtaler Annette Fuhr.
I en tid, hvor der tales meget om klimaforandringer og menneskets påvirkning på økosystemet, har vi brug for at blive mindet om naturens og menneskets iboende urkraft.
Åbent atelier
Der er jævnligt åbent atelier, hvor alle interesserede er velkomne. Skiltet er sat ud til vejen, når der er åbent.
Ved henvendelse til Annette Fuhr via artfuhr@gmail.com, kan du også reservere værkstedsbesøg, samt udstillinger. Det gælder både for kunstforeninger, gallerier og private kunder.
Når kunstforeninger kommer på besøg, kan der bestilles kaffe og kage efter aftale. Det serveres på terrassen eller i det hyggelige atelier-hus, alt efter hvad vejret indbyder til.
Medlemsskaber
• Fyns Grafiske Værksted: www.fynsgv.dk
• KUFA - Kunstnernes Fagforening
• KKART: www.kkart.dk