Det Grønne B&B på Hindsholm
Det Grønne B&B på Hindsholm
Overnat i hyggelige og hjemlige omgivelser på Det grønne B&B på Hindsholm.
Værelset har direkte udgang til den overdækkede terrasse og egen indgang med entré, hvor der er god plads til overtøj, sko og habengut. Værelset har eget bad med bruseniche.
Sengen er 140 cm bred og god til både par og solorejsende.
På værelset finder du kogekande samt pulverkaffe og tebreve til fri afbenyttelse.
Der er gratis parkering foran Det Grønne Galleri.
Morgenmad:
Fra maj til midt i oktober er prisen for overnatning inklusive morgenmad, som serveres på den overdækkede terrasse eller i Det Grønne Galleri.
Fra midt oktober til midt april serveres der ikke morgenmad. Til gengæld har du mulighed for at tilkøbe en morgenmadspose, som er klar til at tage med ud i naturen eller på rejsen.